Mellem Fjord og bredning

Tekst: Svend Østergaard

Musik: Tom Rasmussen

 

Kom når morgensolens skær

trækker Salling mere nær,

kom når solen går mod hav

og forgylder klint som rav,

eller når den middagsrund

favner landet om Hvalpsund

 

Kom når byggen går i skred

kom og mærk hvor her er fred

mellem lyng og bakkedrag

midt i tidens travle jag

kom når sneen ligger tæt

kom og gå dig glad og træt

 

Og når mørket lister frem

haster mågeflokken hjem-

Melbjerg kendes mindre brat

alt som dagen går mod nat-

bag det skumringsstille sund

glammer der en fjandbohund.

 

Kom og stå ved husets gavl

mens en fisker med sit trawl

dunker sig fra kyst til kyst

og gør tysthed mere tyst

medens nattens månesegl

danner bro i fjordens spejl.

 

Se den gamle vikingvold

eller Hessel fårefold-

diger sat af bondehånd-

sat af bønder lyst i bånd-

og i "grøwtes" blomsterflor

findes levn fra skovklædt jord.

 

Se vor egn fra Lodhøjs top-

Gå på munkebjerget op

og som landet da er "knøw"

når man ser det fra "Bethøw"

krat og skrænt og stenet strand

kranser vores vesterland.

 

Herregård og husmandssted-

tjørnebusk til mål og med

bækkeløb bag hyttelæ-

skråningen med broget fæ-

hegn i stræk fra syd til nord

skærmer bondens agerjord.

 

Kirken på sin bakketop

drager opad altid op-

her fandt trætte sjæle fred

her fandt slægter hvilested-

her står mejslet savn på savn

i hvert kendt og elsket navn.

 

Folket her fik eget præg

ikke tung og indlandstræg-

karsk og stiv som vestens vind

og med bølgegang i sind-

skabt til sang og skabt til dåd

snart bag plov og snart fra båd.