Der oprettes nu Datastue ved Hvalpsund Bogcafe, Multihuset.

Man har i Bogcafeen i Hvalpsund et stykke tid arbejdet på at oprette og etablere en net café, med det formål at gøre borgere i stand til at kommunikere digitalt med det offentlige. Alle er jo ikke fritaget for at modtage elektronisk post fra det offentlige, ligesom man kun ofte via nettet kan komme i kontakt med kommunen.

 

Bogcafeen er blevet medlem af Seniorernes Datastuenetværk, www.datastuen.dk ,hvorigennem der kan hentes støtte, vejledning og opbakning i arbejdet med at etablere og drive en datastue. Der er således etableret trådløst net i Multihuset, ligesom Bogcafeen har anskaffet en bærbar PC og en printer. Bogcafeens mål er nu, via frivillig hjælp, at hjælpe og vejlede borgere med at gøre brug af nettet, således at man kan tjekke sin E-boks, bruge Netbank, søge oplysning på Borger.dk osv. Man kan selvfølgelig også medbringe egen bærbare PC og koble sig på det trådløse net.

Datastuen vil være åben hver tirsdag mellem kl. 15 og kl. 17, og der vil altid være 1 eller 2 frivillige hjælpere/vejledere til stede i dette tidsrum.