Julen er hjerternes fest

 

Når jeg tænker tilbage til julen, da jeg var barn, husker jeg tydeligt, hvordan vores lille landbrug dannede rammerne om vores familiejul. Vi var fem søskende og vores forældre, som holdt jul hjemme. Vores lille landbrug havde 20 køer, nogle grise og en masse høns, og var næsten selvforsynet med kød, mælk og grøntsager. Det var min mor, der lavede julemaden og intet manglede når vi satte os til julebordet. Der blev altid slagtet en af vores egne gæs til julemiddagen, ligesom der også blev slagtet en af vores grise. Min mor tappede blodet af grisen til blodpølse, og der blev også lavet medisterpølse, rullepølse, flæskesteg, frikadeller og meget mere. Allerede om sommeren havde mor plukket ribs i haven, som blev lavet til saft og gele. Ribssaften blev brugt til at koge rødkål i. Køkkenet bugnede altså i juletiden af forskellige dufte, men min yndlingsduft i køkkenet var alligevel duften af julesmåkagerne. Vi bagte både vaniljekranse, finskbrød, jødekager og brunkager. Når der skulle bages brunkager hjalp min far altid til, for det var hans yndlingskage. Nogle gange måtte min mor i gang med at bage igen, hvis vi børn havde været så snedige at finde gemmestedet. Det var dog ikke kun os, der blev forkælet med godter i julen. Juleaften fik dyrene hø i stedet for halm, og min far gik en ekstra aftenrunde for at tjekke at alt var i orden hos dyrene.

I mit barndomshjem var der hjertevarme året rundt. Vi boede i den sidste ejendom inden heden, og dermed var der langt til det næste hus. Derfor var det nærliggende for skærslippere, (landevejens farende svende) at søge husly hos os. Mine forældre havde altid kaffe kanden og en bid mad til dem, ligesom de fik lov at sove på vores halmloft. Min mor smurte sågar også en madpakke til dem når de drog videre. Jeg husker dem som venlige mennesker, der ydmygt tog imod gæstfriheden. De der havde mulighed for at gøre gengæld gjorde det, som f.eks. ved at slibe vores knive gratis.

Til jul var vores hjem også åbent for mennesker der skulle holde jul alene. Ofte har vi haft fire enlige med ved julebordet. Vi børn synes ikke altid det var rart, men når jeg ser tilbage så gav det os en vigtig lektion i medmenneskelighed, og det er noget jeg har taget med mig ind i mit voksenliv. Alle hyggede sig om den dejlige julemad, og om det juletræ vi havde fældet i skoven sammen med far. Først og fremmest var det et kriterie at juletræet skulle nå loftet, men mor ville også gerne have at træet ikke var så bredt, da pladsen var trang. Der blev danset om juletræet, og vi fik gaver. Derefter var der tid til at spille spil og spise julegodter, som der altid var meget af. Julen startede den 24. december og varede helt til hellig tre konger. Hver aften i juleugen dansede vi om juletræet og sang salmer. Min far ville gerne synge, og han var derfor med hver aften. Han læste også højt for os af ”Ved julelampens skær”, mens vi sad rundt om ham og hyggede os. Om eftermiddagen spillede vi kort sammen med far, mens mor sørgede for alt det praktiske.

Det var altid hyggeligt at holde jul, og julen var i sandhed hjerternes fest.

 

Jule hilsen

Lise Hovkjær Jensen

Fiskegaarden