Det gode ved julen Dagmar Bak Rolskov

 

"Dengang jeg var barn, da lå sneen helt op til tagrenden", "Dengang jeg var barn, var juletræet meget grønnere". Sådan nogle kommentarer kan man være heldige at høre blandt ældre mennesker.

Jeg vil så sige, at da jeg var lille, blev de bedste julekalendere lavet: der iblandt Brødrene Mortenses jul, Krummernes jul og Pyrus.

Jeg følger stadig glædeligt med i hvert års julekalendre - både DR og TV2 hvis jeg kan komme til det - ikke for at min lillebror skal have en at se dem sammen med, men for min egen skyld. Jeg har før prøvet, at komme ind på hans værelse og sagt: "Det er julekalendertid - er du med?", hvortil han har svaret: "Det ved jeg ikke helt, måske om lidt."

Ja, selvom jeg ikke er den yngste, så har jeg nogle gange siddet som den eneste og set børnefjernsyn.

Men noget af det bedste er, når Pyrus bliver genudsendt. Man kommer hurtigt og sjovt omkring Danmarks- og kulturhistorien på måde, så man lærer, og det er lettere at huske. Så er sangene også sat ind så de passer til handlingen og omgivelserne - sådan er det ikke i mange af de nyere julekalendre. Derudover synes jeg, at Pyrus-sangene holder til at blive spillet hele året rundt, for flere af teksterne er ikke specielt julede.

 

En af sangene fra Alletiders Jul beskriver det dejlige danske ord: Hygge. De fleste af versene viser, at man hygger sig specielt i julen, men omkvædet har essensen af hygge - og det er året rundt.

 

Når det er riv og rusk og regn og slud og sne

Og man sidder sammen ved den varme pejs

Og spiller spil og spiser slik og drikker te

Og ved at julen er undervejs

Det er hygge

Hmm det er hygge

 

Når man har leget hele dagen på sin kælk

Og man kommer hjem med en forfrossen tud

Og får ristet brød og chokolademælk

Imens dagen langsom rinder ud

Det er hygge

Åhh det er hygge

 

Når man er flere der har det rart

På samme, det samme sted

I ro og fred

Så mærker man en lille smule lykke

Bar' et lille stykke

Åhh det er hygge

 

Når en fortravlet, stresset uge er forbi

Og man langt om længe kan la' uret stå

Og blive liggende i sengen og ha' fri

For der er ingenting man skal nå

Det er hygge

Åhh det er hygge

 

Og juleaften når man mødes i en sang

Og man fejrer julen i familiens skød

I det fjerne kan man høre bjældeklang

Og julegrøden er god og sød

Det er hygge

Åhh det er hygge

 

Når man er flere der har det rart.....

 

 

Jeg har hørt, at TV2 sender Alletiders julemand i år - så jeg vil sidde klar!

 

God og hyggelig jul til jer alle.

Dagmar Bak Rolskov