Julen 1944



Der var engang! Det er længe – meget længe siden, men jeg husker det meget klart, -- Julen i, på og omkring en gammel gård ude i ”Skovbakker”. En gård med heste, grise, køer, får, høns, gæs, ænder, to hunde, (Greif og Thit) masse af katte, fire karle, en pige, en gammel bedstefar, mor, far, to store søstre og så lille jeg. (7. år og vel godt forkælet) Det var den sidste jul, hvor mørkelægnings gardinerne skulle sørge for, at selv den mindste lys stribe ikke slap ud. Det var i slutningen af anden verdenskrig, med mange restriktioner og mangler. (chokolade, svesker, rosiner og frugter fra syden var noget vi måtte høre om) Men lille jeg kunne jo ikke huske tiden før krigen, så jeg savnede sådan set intet. Jeg havde en mor og far der kunne fremtrylle vidunderlige ting både materielt, konfekt, småkager og slik, og som vi børn syntes smagte himmelsk. Frugter og bær af mange slags, havde vi jo fra vor store frugt og køkkenhave. Når, man skulle lave forskellige godter, hvor det var nødvendigt med sukker og fedtstoffer i, havde vi jo nok bedre muligheder på landet, end mange andre. Alt var jo næsten rationeret, ja der var rationeringsmærker til sukker, smør, tøj, sæbe, ja gummistøvler og meget mere. Mange ting kunne ikke købes, alt det som forretningerne i dag har i store mængder af vare fra det store udland, f.eks. krydderier, kakao, og som før nævnt, chokolade, citroner, appelsiner, figner, dadler, mandler og mange, mange andre ting og sager. Ja kaffe kunne man heller ikke få, kun noget erstatnings kaffe, som hed ”Rex” og ”Danmark”. At man ikke kunne få en rigtig kop kaffe, det var hårdt for de voksne, jeg kan i hvert fald huske, at de snakkede meget om det til daglig, men især når der var gæster beklagede konen i huset, at hun ikke kunne servere en bedre kaffe. Man forsøgte at lave sin erstatnings kaffe ved at brænde korn (rug) i ovnen i brænde komfuret inde i køkkenet. Jeg synes at jeg kan mærke den ildelugtende aroma af brændt korn, når jeg her fortæller. Men tro mig, man kan godt undvære rigtig mange materielle goder, både det vi i dag tror, er uundværligt, og det vi i dag betragter som værende livsnødvendigt og en menneskeret. Man indrettede sig, og opfindsomheden blomstrede, ting og metoder som næsten var glemt blev taget i brug. Mange spændende ting, som vi børn også kunne hjælpe med og deltage i. Vi fremstillede sukker af vore sukkerroer, (det blev ikke helt hvidt) vi lavede kartoffelmel af kartoflerne som vi havde mange af, (det var en lang proces) og som førnævnt, vi brændte korn til at lave noget der lignede kaffe. Man kunne købe noget mærkeligt noget, der hed ”Cikorie” (rod fra planten cikorie) det var meget sort, så det kunne give farve til det, som man kaldte kaffe. (den samme ”Cikorie” kunne også anvendes til at tætne revner i kakkelovnen, så der ikke kom røg i stuen) Vi havde mange får, så uld havde vi meget af, der sad min gamle bedstefar (på snart 90 år) så i sin chaiselong og kartede de fineste ”uld triller”, og min mor spandt på sin rok, hundrede vis af meter fin garn, hvoraf ”kvinderne” – altså vor pige, min mor og mine søstre strikkede dejlig varme strømper og fine trøjer af. Min ældste søster var fantastisk til at strikke, der var ingen mønster der var for svære eller for kompliceret for hende. Så jeg har fået mange meget flotte trøjer som hun fremtryllede. Først i december måned begyndte juleforberedelserne, der var mange ting der skulle klares til den store fest, for dengang varede julen længe, (fra den 24. december til den 6. januar) Der skulle slagtes ænder, gæs, får og gris. Når hjemmeslagteren kom, skulle vandet i den store ”gruekedel” være spil kogende. Når grisen kom ud på karet og slagteren skulle gøre sit arbejde, var det min opgave, at holde grisen i halen. (lang tid troede jeg på, at min opgave var meget vigtig og nødvendig) Så blev der lavet blodpølse, medisterpølse og hvad det nu hedder alt sammen. Når det hele var skåret op, blev det jo ikke pakket ind for at komme i fryseren, for sådan en havde vi jo ikke. Pølser, frikadeller m.m. blev henkogte, (en måde at konservere på) flæsk, stege m.m. blev saltet i det store saltkar, som stod nede i kælderen og skinke blev sendt til røgeri. Der blev slagtet får, som de voksne syntes var en delikatesse, (jeg syntes at de fede får smagte af uld). Der blev kogt rigtig mange hvidkålshoveder, de blev kogt i den store gruekedel, og om aftenen hjalp karlene så at presse vandet ud. jeg kan se for mig, de store karle, som sad der og konkurrerede om hvem af dem der kunne klemme mest vand af kålene. Jeg kan også huske at karlenes store barkede næver, måske ikke levede helt op til den standard, som kræves i dag, hvad renhed angår, men når de var færdige med de mange kål, og efter at have haft hænderne i det meget varme vand i en time eller to, ja så, så de jo igen helt rene ud. Min mor bryggede øl hvert år inden jul, vi havde et øl anker som stod nede i kælderen. Som jeg husker, bestod frokosten hver dag fra lille juledag og til og med helligtrekongersdag, af stuvede hvidkål, koldt Fårekød også min mors hjemmebryg. Om morgenen og aftenen var øllet varmt. Af disse ”delikatesser” var der vist kun hvidkålene, som vi børn kunne klare, men vi led ingen nød, der var også frikadeller m.m. Der var også travlhed ude, alt skulle være klar til julen, alt som kunne forberedes skulle klares, der skulle være så lidt som muligt at lave, i de næsten fjorten dage julen varede. Der skulle køres roer ind, der skulle tærskes så der var korn og halm til alle dyrene hele julen, der skulle vaskes vinduer i stalde og lade og der skulle fejes spinddelsvæv ned. (De som ikke har prøvet at feje spindelsvæv ned i en gammel stald, de skal heller ikke ønske det). Juledag, anden juledag, nytårsdag, helligtrekongersdag og selvfølgelig de søndage der var i juleperioden blev der jo kun lavet det, der var nødvendigt (malke og fodre dyrene) Alle de andre dage lavede man de småting som var nødvendigt, om formiddagen og efter middagen var der så fri. (man skiftedes til at klare fodring og aftenmalkningen) De dage kaldtes jo halvhelligdagene, det var en god tid, man havde tid til at gøre mange julebesøg, vi var jo mange, så der blev spillet: æsel, fjols, ludo, matador eller måske et nyt spil som havde været under juletræet. Der var jo ikke så mange gaver dengang, men vi fik gaver, af vore forældre, af vor bedstefar, af vore karle og vor pige, så jeg husker det som rigtig mange og gode gaver, den her omtalte jul husker jeg tydeligt, hvad vi tre søskende fik af vore forældre. Vi kunne se at der ikke var nogen gave under træet fra mor og far, men så gik vor far ud, og vi var meget spændte, døren gik op, og han kom ind med en lang pakke, det var et par ski, vi blev meget glade, det var lige hvad vi ønskede, at der kun var et par til deling, gjorde ingenting. Men lidt efter listede han ud igen, kom med et par ski mere og det gentog sig en gang til, så nu havde vi et par hver. Vi kunne næsten ikke vente med at komme ud at prøve dem. Vinteren 1945 blev en rigtig is og sne vinter så vi fik rigtig skiene afprøvet, men det er en helt anden historie. Der er også meget at fortælle om juledagene, men det må også vente til en anden gang. Men julen begyndte for mig og mine søstre, juleaftensdag om morgenen, når vi vågnede krøb vi sammen oppe i vore forældres senge, og storesøster læste så juleevangeliet for os to andre, det var hygge, så var der JUL. Det var små glimt fra min jul anno 1944. Søren Skovgaard Madsen, dengang Hesselvej 64

 

 

Julen 1944