Juleaften



Det kimer nu til julefest,

det kimer for den høje gæst,

som steg til lave hytter ned

med nytårsgaver: fryd og fred.

 

I årene som præst i Louns og Alstrup sogne var det en særlig oplevelse, når vi, efter der var kimet, begyndte gudstjenesterne juleaften med salmen “Det kimer nu til julefest -”

Før jul var der mange forberedelser dels med gudstjenesterne til selve helligdagene; men også med juleafslutninger i forskellige sammenhænge: foreninger, skole og andre. Men når vi kom til juleaften, så var det som om, målet var nået. Kirkerne var fyldt, undertiden til bristepunktet. Familierne kom i samlet flok, bedsteforældre, forældre, børn, børnebørn. Der var en god, varm, forventningsfuld stemning. Unge, der havde gået i skole sammen her, hilste på hinanden og alle kunne ønske glædelig jul.

Salmesangen var noget særligt. Den løftede sig virkelig. Tekst og melodi var gammelkendte og mindede om de mange foregående juleaftener i kirken og hjemme. Og særlig begyndelsessalmen: “Det kimer nu til julefest “ greb en. Melodien har en egen, vuggende rytme, som gav ro i sind og tanker. Alle forberedelserne var lagt til side. Nu var man ved målet, her begyndte selve julen med dens budskab og oplevelse af højtidelighed, nærvær, forventning og samhørighed.

 

Kom, Jesus, vær vor hyttegæst,

hold selv i os din julefest!

Da skal med Davids-harpens klang

dig takke højt vor nytårssang.

 

Salmen er skrevet af Grundtvig. På hans tid var nytårsgaver lige så almindelige som julegaver. Gaverne, Jesus bragte med, er netop det, vi oplever i juleaftensgudstjenestens stemning og budskab, og det er der al mulig god grund til at takke for med salmesang og gensidige ønsker om en glædelig jul.

 

Niels Svendsen

 

 

 

Det kimer nu til julefest