Polsk-engelsk pilot mindes dramatisk redning

 

 

Artilkel fra Aalborg Stiftstidende den 28. september 1980

 

Polsk-engelsk pilot mindedes dramatisk redning

 

 

For første gamg siden august 1944, besøgte W.P. Wasik forleden Vesthimmerland og Vendsyssel, hvor han blev hjulpet til flugt efter en nedskydning under krigen

 

Et falmet legitimationskort med et laset portræt og et hyggeligt familiebillede fra en vendsysselsk præstegårdshave har. siden slutningen af Anden Verdenskrig hørt til den polsk-fødte englænder W. P. Wasiks kæreste klenodier.

 

De minder ham nemlig om to ting, dels den mest dramatiske og farefulde begivenhed i hans liv, dels dansk gæstfrihed og hjælpsomhed på trods af den fare, der var forbundet med at vise disse egenskaber overfor fjender af Det tredje Rige i krigens sidste år.

Forleden blev de to klenodier halet frem af inderlommen og vist til danske venner, da Wasik besøgte Vesthimmerland for at se stedet, hvor han for 36 år siden dalede ned i Louns Fjord i faldskærm, efter at den engelske bombemaskine, han var pilot på, var blevet ramt af en fuldtræffer fra en tysk nat jager..

 

Besøgte graven på Aalestrup kirkegård

 

Det var Wasiks første genvisit på stedet, og .han var tydeligt bevæget, da han først på Aalestrup kirkegård aflagde visit på gravstedet, hvor de seks øvrige i besætningen på den fire-motorede Lancaster-maskine ligger begravet, og derefter, da han i Alstrup ved Hvalpsund besøgte den landejendom, hvor han mødte dansk gæstfrihed og uforfærdethed for første gang.

Wasik blev nemlig taget imod som enhver anden gæst i huset hos fru Marie Roesen og hendes søn Kr. Graversen, og det vil sige, at der hurtigt kom mad på bordet - et måltid, som Wasik den dag i dag husker så tydeligt, som var det i går, han sad ved bordet i det lavloftede køkken i Alstrup.

En æggekage, lavet af seks æg havde han aldrig i sit liv være præsenteret for før, og mærket af choket, som han var efter begivenhederne natten før, kunne han langtfra spise op.

 

Stedkendt trods de 36 år

 

I Alstrup blev Wasik denne gang budt velkommen af en søster til Kr. Graversen, Else Graversen Nielsen, og der blev i nogle timer udvekslet minder om den skæbnesvangre nat mellem 29. og 30.august 1944, da en halv snes engelske bombemaskiner - på vej mod mål ved den tyske Østersø-kyst - blev skudt ned af tyske jagere og luftværnsskyts.

Hele besætningen på Wasiks fly var polakker. Den første blev fundet morgenen efter styrtet, der fandt sted et par kilometer fra land ud for Elkærgårdene, og den sidste blev fundet godt et år senere, da man bjærgede flyets næse, hvori man fandt det manglende besætningsmedlem. Samtlige seks fandt deres sidste hvilested på Aalestrup kirkegård sammen med syv engelske og en czekisk flyver, som var blevet skudt ned samme nat. De seks englændere og czeken blev skudt ned ved Langagergård syd for Aalestrup og den sidste englænder tilhørte en besætning, hvis fly blev skudt ned over Limfjorden.

De 36 år til trods gebærdede Wasik sig som stedkendt, da han først havde orienteret sig lidt fra skrænterne ned mod Louns fjord. Han kunne uden vanskelighed udpege stedet, hvor han udmattet kom i land efter den lange svømmetur, der fulgte på hans mirakuløse redning fra det nedstyrtende og brændende fly, og kunne i detaljer beskrive, hvilken vej han fulgte op mod Alstrup kirke, hvis hvidkalkede tårn han havde set lyse i måneskinnet, mens han hang i faldskærmen.

 

Til behandling hos Aalborg-overlæge

 

På kirkegården gemte han sig i ligkapellet, mens han forsøgte at tørre sit tøj. Morgenen efter nedstyrtningen gav han sig til kende overfor folkene på gården, hvor fru Marie Roesen boede, og herfra hentede man den unge lærer Erik Larsen, som var vikar på skolen, der er nærmeste nabo til kirkegården. Han var tolk, og med hjælp fra en nabo, gårdejer Chr. Kaldahl, fik Wasik skiftet sin flyverdragt ud med dagligdags klæder, og forsynet med et par spidsnæsede træsko, som tilhørte Kr. Graversen.

 

Lærer Larsen skaffede Wasik til Ranum - på cykel - hvor seminarielektor cand. theol. Poul Dueholm tog sig af ham, og via den lokale modstandsbevægelse, hvis leder var smed Arne Dantoft. Aalestrup, blev den videre transport til Aalborg organiseret. Denne etape blev mere komfortabel for Wasik. Han lå på en båre i en ambulance. Han' var nemlig kommet lidt til skade ved den ublide medfart, da han efter fuldtræfferen fra den tyske nat jager, blev slynget ud af cockpittet. Han havde en skramme i hovedet og et lettere læderet knæ - skader, som han den dag i dag bærer små mén af.

 

Byleder Adam Nicolaisen, Aalborg, sørgede for, at Wasik kom under behandling hos overlæge, dr. med. J. Scherwin, der dengang virkede i Aalborg, og så gik det videre til præstegården i Albæk i Vendsyssel, hvor daværende. pastor A. Hindsholm, var vært for ham i nogle uger, til han kom helt til hægterne.

Det er netop i Albæk præstegårds have Wasiks familiebillede er taget, og Wasik lægger ikke skjul på, at han specielt fra denne del af flugten har mange dejlige minder. Skipper på flugtbåden til Sverige var den senere havnemester Jens Chr. Jensen, Sæby.

 

Wasik har sagt tak for længe siden

 

Selvom dette var Wasiks første genvisit i Jylland har han forlængst sagt sine mange hjælpere tak. Ikke personligt, men via den forening i London, som rummer flyvere, der har været skudt ned over fjendeland under krigen. Royal Air Forces Escaping Society hedder den. Denne forening inviterede i 1967 en række danske og norske hjælpere på en uges besøg i England. Mellem deltagerne var Jens Chr. Jensen, Sæby, lærer Erik Larsen, Kastrup, smed Arne Dantoft. Aalestrup, Kr. Graversen, Alstrup, og dennes søster Else Graversen Nielsen

Under besøget i England blev der imidlertid ikke lejlighed til at hilse på Wasik. Han var sygemeldt på det tidspunkt. Han var i øvrigt for et par år siden på et kort besøg i København i forbindelse med åbning af en udstilling i Frihedsmuseet. Her mødte han ved et tilfælde sin tolk fra flugtdagene, Erik Larsen, som nu er lærer i Kastrup. Det blevet hjerteligt gensyn, som siden har ført med sig, at Erik Larsen og hans familie har besøgt Wasik i dennes hjem i Blackpool, og at Wasik traf sin beslutning om at få gjort alvor af det ønske han har næret gennem så mange år: At få lejlighed til at gense stedet, hvor han oplevede den mest dramatiske nat i sit liv, - og hvor han lærte at sætte pris på dansk gæstfrihed og hjælpsomhed.

 

 

 



Som ledsager på turen til egnen omkring nedstyrtningsstedet havde Wasik lærer Erik Larsen Kastrup. som var vikar på Alstrup skole, da nedstyrtningen fands sted, og som var tolk da den overlevende blev hjulpet til at flygte. Her ses de to foran gården, hvor gårdejer Chr. Kaldahl i sin tid boede. Det var ham, der forsynede Wasik med tøj til flugten



W. P. Wasik foran mindestenen på Aalestrup kirkegård, hvor de seks øvrige besætningsmedlemmer fra ulykkesflyet ligger begravet sammen med syv englændere og en czekoslovak.



Legimationskortet som modstandsbevægelsen forsynede ham med under flugten, er et af Wasiks klenodier.

Artiklen er venligst udlånt af Søren Skovgaard Madsen.

PR. Gruppen