Aktiviteter 2017

Aktiviteter på Hessel

 

Så starter sæsonen på Hessel for alvor.

Søndag den 2. juli fra kl. 14.00-16.00 er der stor kagedag.

Kom og smag på alverdens kager efter gamle og nye opskrifter.

Først de bløde "stopkager"-boller, kringle, søsterkage, - så pladekager, honningkager, tørkager, tærter, lagkager, og til sidst småkager.

Spænd bæltet ud og vær med.

Pris: 100 kr. inkl. billet, kager og kaffe ad libitum. Børn 7-13 år: 30 Kr.

 

Historisk vandretur - følg magtens fodspor frem til Hessel i dag.

Ugerne 27-31 tirsdage kl. 13.00-ca. 14.15

Turleder: Museumsleder Bodil Jakobsen

 

En vandretur på ca. 3 km over Hessels jorde ned til vandet - hvor der bliver fortalt om stenalder, bronzealder, jernalder, vikingetid og middelalder og hvordan de tider har påvirket landet - og dermed Hessel. Hvornår blev Hessel bygget, hvorfor, og hvordan gik det under skiftende konger op til vor tid.

Hør bl.a. om guldfundet og kilden der gav vand til herregaarden.

Pris: 50 kr. (børn under 13 år gratis) - Billetter købes i cafeen. Ikke for dårligt gående. Husk godt fodtøj

 

Levendegørelse - især for børn

Ugerne 27-31 onsdage kl. 11.00-+15.00 ( Museet har åbent 10.00-16.00)

 

Vi vækker herregården til live med forskellige gamle håndværk og praktiske sysler som alle kan være med til.

Blandt andet smedning, trædrejning, vævning, filtning, spinding, rebslagning, vask, lysestøbning, madlavning på det gamle komfur og meget andet.

Børn har mulighed for at blive klædt ud.

OBS. Vi skifter med aktiviteterne,

Pris: 50 kr. (børn under 13 år gratis) - Billetter købes i cafeen.

 

Limfjordsfortællinger

Ugerne 27-31 torsdage kl. 13.00

Turleder: Museumsleder Bodil Jakobsen eller anden ansat på museet.

 

Guidet rundvisning i de gamle bygninger. Det oprindelige Hessel blev bygget før 1391, men brændte i 1702, hvor de fleste af de nuværende bygninger stammer fra.

Hessel er ikke et moderne museum - mere en tidslomme fra sidst i 1800 tallet til først i 1900 tallet - man dykker ned i.

Rundvisningen foregår i de gamle bygninger, hvor der især bliver fortalt om den sidste slægt der beboede Hessel - familien Elle.

I det gamle køkken kan man smage en gammeldags fedtemad.

Nyd også den fantastiske udsigt over Limfjorden og gå evt. af de afmærkede ruter.

Pris: 50 kr. (børn under 13 år gratis) - Billetter købes i cafeen.

 

--